|
- Og hvor skulle det ellers starte. Det var lige efter krigen, regnen stod ned i stænger, det var vådt som bare fanden og der oppe på loftet sad to drenge - på henholdsvis ti og tolv år - og en pige, og varmede sig om et enkelt frostkoldt stearinlys - helt uden tanke om hvor galt det kunne gå at tænde ild dér på loftet. Men en ild brændte, og det var som et lysende symbol på det brændende ønske hos de to drenge om at få kubik mellem benene.
De to drenge ænsede ikke Ida, som pigen hed, de havde jo blot hovedet fyldt med tændrør, krom og hestekræfter og V2-motorer - det var hvad de havde på hjernen.
Nu år efter er det muligt, at de to fortryder, at de ikke tog sig lidt mere af Ida. For som årene gik voksede hun sig faktisk ganske smuk og pæn, og med ganske smukke og store atributter for til.
Men det regnede, dér lige efter krigen. Ja. Faktisk stod det ned i stænger!
Ida blev elev hos en damefrisør, og drengene voksede op og blev voksne. Sådan var det dengang, alle skulle ud og bestille noget. "Hænderne op af lommen", som deres far sagde. Derfor bestilte drengene ikke andet end at tænke på bare at køre derudad!
Nå, men så gik årene. I første omgang havde de en drøm om at sætte sparemærkerne fra skolen i en Harley Davidson, men det opgav de snart. Drengene voksede sig modne og fornuftige og havde ikke råd til alt det værktøj der skulle til, og de havde slet ikke tid til at lege mekanikkere hvergang de skulle ud at køre. Og nu var der jo også Ida at tænke på!
Ida, som stadig var veludstyret med både til gården og til gaden, spøgte stadig et eller andet sted i de to drenges - nu velvoksne mandfolks - bevidsthed. Der var noget at se til. Men ikke til en motorcykel der evigt og altid skulle repareres.
- Vores tid er ikke reparation - Ida vil have noget der rykker, sagde de begge to, og smed værktøjet i kassen!
Og sådan gik det: De to, (drenge) købte en Yamaha XV 1900 Midnight Star, og behøvede derfor ikke at tænke på, at gå i stå på en øde landevej med en gammel Harley. Der i mørket! [Se anmeldelse].
Men Ida nød at blive betjent med alle de kubik de to drenge (nu voldsomt store mænd) havde fået frigivet ... - og som de havde sparet sammen siden krigen.
Det kan hænde, at regnen stadig står ned i stænger, men det gør ikke så meget, for Ida er alligevel blevet våd!
|
|
|
